Begyndelsen
Det hele begyndte med, at drengen lånte et slips af sin far, en fin mappe af en kammerat og rejste fra landet ind til en stor borg for at tale med en voksen revisor med gråt hår.
Den voksne revisor gav drengen arbejde på borgen, gav drengen mange vigtige og spændende opgaver og betalte oven i købet ret mange mønter for det.
Drengens venner og familie så, at han klarede sig rigtig godt og var stolte af ham. Men inden i følte han sig ofte lille og bekymret for om det hele nu var godt nok. Faktisk så bekymret, at han arbejdede endnu hårdere for at sørge for, at der var orden i alle de vigtige sager.
Han havde så meget orden i sagerne, at han en dag blev godkendt til at stemple andre borges års-fortællinger. Selv om revisoren havde fået alt det som en revisor skal have, følte han sig ikke rigtig glad.
Visdomsrejsen
Det var begyndelsen til en ny lang rejse, hvor han måtte lære selv at blive ligeså vis som den voksne revisor med det grå hår.
Den voksne revisor med det grå hår, så noget i den unge mand. Så da han en dag havde erobret en lille borg i en mindre by, bad han den unge revisor om rejse ud og bo på den mindre borg. Det daglige revisor-liv fungerede nemlig ikke så godt og de tjente ikke nok mønter. Men livet og revisorerne på den lille borg var slet ikke som revisoren på den store borg havde troet. De talte et helt andet sprog.
Hverken den unge revisor eller revisorerne på den lille borg var rigtig glade. Han begyndte derfor han at lede efter nøglen til glæde og motivation. Hans søgen bragte ham i kontakt med mange mennesker. Han talte med døende mennesker, mediterede med kriminelle, talte nøgen i en sauna med en meget vis professor og mange andre. Da han endelig fandt nøglen forstod han pludselig, hvorfor andre revisorer, borg-ledere og unge revisorer gjorde alle de fjollede ting de gjorde. Det blev derfor hans mission at hjælpe andre revisorer med at finde nøglen og leve lykkeligt til deres dages ende.
Det er blot nogle af historierne om den unge revisor, som skulle så grueligt meget igennem, før han fandt nøglen til glæde, motivation og succes.