Home COACHING REVISOREKSAMEN

REVISOREKSAMEN

Bliv klar til SR Akademiet og Revisoreksamen med coaching

Revisoreksamen er både et stort mål og en stor udfordring i enhver revisors karriere. Nicolai har selv bestået eksamen til statsautoriseret revisor. Han kender faldgruberne og har igennem flere år hjulpet revisorer med at blive klar til eksamen.

Er du klædt på til at bestå revisoreksamen?

Erfaring viser, at der er få centrale elementer, der har afgørende betydning for chancen for at bestå af eksamen. Jeg har ud fra erfaringen udviklet et redskab, som giver et struktureret overblik og dermed mulighed for at optimere indsats, tid og muligheden for succes.

Jeg bruger det i coaching forløb, men nu giver jeg alle adgang til det for at bidrage til at forøge beståelsen og læringen. Ved at blive bevidst om de 7 elementer, vil du kunne optimere dine chancer for succes.

Revisoreksamen

Få din personlige Revisoreksamen – Succes Indikator© baseret på en vurdering af 7 elementer i dit liv og vaner, der erfaringsmæssigt er afgørende i forhold til eksamen. Få straks adgang her.

Revisoreksamen coaching efteruddannelse statsautoriseret revisor

MUNDTLIG EKSAMENSTRÆNING

Ekstra mundtlig revisoreksamen. Ønsker du ekstra træning i mundtlig eksamen i en lille gruppe, hvor du både selv kommer igennem en eksamen og får kyndig sparring på din udvikling, ligesom du overværer mindst en anden eksamen og tilhørende sparring?

Jeg har været gennem et meget givtigt forløb med Nicolai som coach og støtte på sidelinjen. Nicolai hjalp mig med at ”tøjle” mine tanker samt holde fokus i forbindelse med mine bestræbelser på at blive statsautoriseret revisor.
 Vores samtaler var meget behagelige, men samtidigt udfordrende. Jeg fandt den fornødne indre ro og bestod mine eksaminer i første forsøg.
 Nicolai – det har været noget af en ”rejse” – tak for støtten!
Revisoreksamen Nicolai Sommer coach anbefaling

JACOB HELLY JUELL-HANSEN

Statsautoriseret revisor, Grant Thornton
Så er der faldet lidt ro på igen efter en af de bedste dage i mit liv. Det er helt sikkert noget, som jeg vil huske tilbage på med stolthed. Tusind tak for din hjælp, støtte og rådgivning. Det har betydet alt, og gjort forløbet noget mere håndgribeligt at komme igennem.

THOMAS V.T. JENSEN

Statsautoriseret revisor, Deloitte
Tusind tak for din hjælp og dine input i forbindelse med C-eksamen og i særdeleshed til den mundtlige eksamen. Det var en stor hjælp og støtte,  at du var der på eksamensdagen, som jo nu er en dag jeg aldrig glemmer. Du har været en uvurderlig hjælp til at få rettet mine skriftlige opgaver ind samt hele min performance til den mundtlige, så jeg kom igennem.
Özgür Atan revisor coaching Nicolai Sommer

ÖZGÜR ATAN

Statsautoriseret revisor, inforevision
Tusind tak for hjælpen – du har virkelig gjort en forskel for mig! Både i forhold til SR og livet i øvrigt – TAK! Jeg vil anbefale dig varmt til mine kolleager.
Revisor Rie Larsen KPMG

RIE LARSEN

Statsautoriseret revisor, KPMG
Mange tak – og kæmpe tak for rigtig god opbakning og coaching. Det virker virkelig! Og jeg har stadig armene i vejret.
Revisor Kristoffer Staun KPMG

KRISTOFFER STAUN

Statsautoriseret revisor, KPMG
”Hvor er det helt vildt dejligt og fantastisk, at det lykkedes at bestå den endelige eksamen til statsautoriseret revisor. Jeg er så glad. Jeg skylder dig en stor TAK for din uvurderlige hjælp og støtte, først ved de skriftlige eksamener og så nu her til den mundtlige eksamen – TAK!”
Revisor Martin Hansen Inforevision

MARTIN HANSEN

Statsautoriseret revisor, Inforevision

Coaching – skriftlig revisoreksamen

De skriftlige eksamener stiller høje krav om at demonstrere struktur, evnen til at skabe overblik og skarp kommunikation.

Det kommer kun igennem træning i opgaveløsning og ved at sørge for at samle tilstrækkelig praktisk erfaring ved at løse relevante opgaver i dagligdagen.

Udbytte:

  • at afklare og styrke motivation og vilje til at påbegynde SR-Akademiet
  • at optimere dagligdagen med plads til arbejde, fritid og SR-Akademiet
  • opgavefeedback, der hæver dit faglige indhold og metode
  • at fastholde motivation til opgave-træning og opbygge tro på dine evner til at bestå eksamen
  • metoder til at sikre helikopteroverblikket så du fanger det væsentlige i opgaven
  • konkrete værktøjer og metoder til at skabe værdi for modtageren af din opgavebesvarelse
  • at tilføre fokus på særlige udfordringer, som er vigtige at forbedre for dig.

Coaching – mundtlig revisoreksamen

Den mundtlige eksamen er en tillidsprøve. Når du har bestået de skriftlige eksamener er dit faglige fundament i orden. Mundtlig eksamen er en test om du kan holde fast i din faglighed under pres. Kan vi have tillid til, at du agerer som en statsautoriseret revisor, der kan tage styringen, bevare overblikket og agere som offentlighedens tillidsrepræsentant?

Udbytte:

  • at lære at komme på forkant med uro og nervøsitet i forbindelse med eksamen
  • tricks og teknikker til disponering og præsentation – så du er overbevisende og tillidsvækkende
  • Konkret eksamenstræning og værdifuld feedback
  • få metoder til at sikre helikopteroverblikket – så du fanger de væsentlige problemstillinger
  • at få adgang til ro, fornuft og langtidshukommelsen, så du kan bringe din faglighed i spil
  • at optimere læseperioden i den sidste tid op til eksamen

Læs mere om eksamen og SR-akademiet på FSR.